Ikoniske danske øjeblikke

Filtrer

Dansk sport har budt på et utal af store og mindeværdige øjeblikke. Både individuelle kraftpræstationer såvel som hold. I vores kollektion kan du genopleve de ikoniske danske øjeblikke gennem tiden. Vores sportsplakater med grafiske motiver rummer alt fra den ypperligste fysiske formåen (se Vingegaard plakat), til den intense finaleduel (se Gade plakat) eller den skelsættende guldvinder (se Blume plakat).



Sportsplakater med ikoniske danske øjeblikke

Dansk sportshistorie er spækket med fantastiske øjeblikke og store sejre, der fik hele nationen til at samle sig. Derfor deler vi mange kollektive minder fra sporten som helhed. Hvem iblandt os husker ikke Poul-Erik Høyers ikoniske fejring (se Høyer plakat), Wilson Kipketers vilde verdensrekord (se Kipketer plakat), eller Anja Andersens mageløse pirouette-mål mod Kroatien (se Andersen plakat).

En moderne sportsplakat

Med THE PLAY® får du en moderne sportsplakat, der passer perfekt til hjemmet. Vores plakater er chancen for en sofistikeret og flot indretning, hvor manden i huset stadig kan være med. Værket er skabt i et tidløst design, der forankrer simpel geometri med stærke visuelle fortolkninger. Den nordiske minimalistiske stil genopfinder den traditionelle sportsplakat i et format, der visualiserer atleternes præstation og vækker fascination hos beskueren. 

De største stjerner i dansk sport

Dansk sport har gennem tiden huset et utal af store sportsikoner og legender. Af de største og mest mindeværdige stjerner kan nævnes navne som Michael Laudrup, Peter Schmeichel, Viktor Axelsen, Anja Andersen, Peter Gade – for blot at nævne en håndfuld! Hvem af disse, der er den største atlet nogensinde, er en debat, der aldrig kan nås enighed om. Men én ting er sikkert: disse mænd og kvinder forandrede dansk sportshistorie og skabte minder for generationer verden over. 

Danske øjeblikke i verdenssporten

Selvom Danmark er en lille nation, har vi sat vores tydelige præg på den internationale sportsscene med flere monumentale præstationer. Af de største kan tælles Landsholdets triumf til EM ´92, Vingegaards sejr i Tour de France '22, håndbold-landsholdenes utallige medaljer til VM, EM og OL, Viktor Axelsens dominans i badminton, eller Kipketers tredobbelte VM-sejre og verdensrekord, men listen er både lang og glorværdig, og der kan nævnes mange, mange flere.