Landsholdet

Filter
DBU X THE PLAY®

I stolt samarbejde med DBU har vi foreviget landsholdenes største øjeblikke fra nyere tid. Med serien tilbyder vi danske fans samleobjekter til væggen, der stolt kan dekorere stuerne. Højdepunkterne er udvalgt og designet af landsholdene selv, og tæller mål som fx Damsgaards frispark mod England (se plakat), Mæhles tikitaka-mål mod Skotland (se plakat), og Harders langskudsdrøn mod Israel (se plakat).



Landsholdsplakater med ikoniske øjeblikke

Landsholdet kan samle os, som intet andet. Derfor deler vi mange kollektive minder fra landsholdets største øjeblikke og vigtigste mål. Nutidens landshold har formået at genskabe 80'ernes glæde og eufori blandt befolkningen, og hvem iblandt os har ikke set Christensens vilde langskudsdrøn mod Rusland (se plakat), Eriksens hattrick mod Irland (se plakat), eller Dolbergs perle mod Wales (se plakat)? 

En moderne sportsplakat

Med THE PLAY® får du en moderne sportsplakat, der passer perfekt til hjemmet. Vores plakater er chancen for en sofistikeret og flot indretning, hvor manden i huset stadig kan være med. Værket er skabt i et tidløst design, der forankrer simpel geometri med stærke visuelle fortolkninger. Den nordiske minimalistiske stil genopfinder den traditionelle sportsplakat i et format, der visualiserer atleternes præstation og vækker fascination hos beskueren. 

De største legender på Landsholdet

Selvom Danmark er et lille land, har vi gennem tiden huset en lang række af verdensstjerner på landsholdet. Muligvis den største er Michael Laudrup, men navne som Peter Schmeichel, Preben Elkjær, Morten Olsen, Allan Simonsen, Brian Laudrup og mange flere, vækker stolte minder hos rød-hvide fans den dag i dag. Hvem af disse, der er den største spiller nogensinde, er en debat, der aldrig kan nås enighed om. Men én ting er sikkert: disse mænd forandrede sporten og skabte minder for generationer i hele landet.

10 korte om Landsholdet
  1. I 1908 mødte landsholdet Frankrig to gange i Danmarks to første landskampe nogensinde. Opgørene blev vundet sammenlagt med 26-1.
  2. Rekorden for fleste scoringer i en landskampsæson har Ole Madsen, som i 1962 scorede 14 mål.
  3. Landsholdet har fire OL-medaljer, senest en sølvmedalje i 1960 til OL i Rom. 
  4. Landsholdets største nederlag faldt mod Tyskland i 1937, hvor Danmark tabte 8-0.
  5. Danmark var ubesejret på hjemmebane i de første 14 år, holdet eksisterede.
  6. Allan Nielsen og Leon Andreasen er de to eneste spillere, der er blevet skiftet ind og ud i samme kamp.
  7. Danmarks første slutrunde var i 1964 i Spanien. Her opnåede vi en flot fjerdeplads - ud af lige så mange hold.
  8. Landsholdets yngste spiller er Harald Nielsen, da han i en alder af 17 år debuterede mod Norge i 1959.
  9. Poul "Tist" Nielsen scorede i 10 landskampe i streg op igennem 1910'erne - i alt 23 mål - hvilket er klar rekord.
  10. Det hold, Danmark har mødt flest gange, er vores svenske naboer. I gennemsnit er hvert syvende møde mod svenskerne.
Store øjeblikke med Landsholdet

Det danske landshold i slut-80’erne var et af de sidste store ikoniske fodboldhold. Holdet med kælenavnet Danish Dynamite vandt ingen trofæer, men vandt til gengæld hele fodboldverdens hjerter. Med en kombination af berusende angrebsfodbold, der var forud for sin tid, parret med skandinavisk coolness og en rød-hvid stribet kultdragt, opnåede mandskabet hurtigt legendestatus. Holdet talte internationale stjerner som bl.a. Preben Elkjær, Michael Laudrup, Morten Olsen, Jan Mølby og Søren Lerby og nåede helt til 1/8-finalerne ved Danmarks første VM-deltagelse i Mexico ’86.

Seks år efter, i 1992, kom Danmark i sidste øjeblik med til EM-slutrunden på bekostning af Jugoslavien, der var blevet udelukket pga. borgerkrig i landet. Stik imod forventning vandt Danmark snævre sejre mod stormagterne Frankrig og Holland, og efter blot fire kampe befandt holdet sig i finalen mod de tyske verdensmestre. EM-historiens største overraskelse blev siden forseglet med en finalesejr på 2-0 over Tyskland, på to ikoniske mål af John ’Faxe’ Jensen og Kim Vilfort.

I nyere tid under træner Kasper Hjulmand har landsholdet undergået et succesfuldt generationsskift og det nye unge landshold hviler på en grundstamme af erfarne stjerner, der til daglig spiller i de nogle af de største fodboldklubber, som fx Simon Kjær, Christian Eriksen og Pierre-Emile Højbjerg. Landsholdets sprudlende offensive stil trækker minder om 80'ernes Danish Dynamite og opnåede en flot semifinale-plads til EM '21. 

Danmark har gennem tiden bidraget med nogle af de største fodboldspillere på verdensscenen, deriblandt Michael Laudrup, Brian Laudrup, Allan Simonsen, Peter Schmeichel, Preben Elkjær, Morten Olsen, Frank Arnesen, Jan Mølby, Søren Lerby og Cristian Eriksen.