Alle værker

Filtrer
Velkommen til vores katalog af smukke sportsmotiver med mål og uforglemmelige øjeblikke. THE PLAY® er et grafisk koncept, der hylder de ikoniske momenter fra hele sportens verden - en moderne udgave af den traditionelle sportsplakat. På denne side har vi samlet et stort udvalg af stilrene plakater med velkendte highlights fra fodbold, tennis, basketball, atletik, cykling m.fl.




Sportsplakater med ikoniske øjeblikke

Hvis du er på jagt efter inspiration til hjemmet, billedvægge eller personlige gaver, så er vores unikke, stilrene værker noget for dig! Her har vi samlet et katalog med et stort udvalg af plays: ikoniske øjeblikke fra hele sportens verden. Det inkluderer momenter fra fx Superligaen, Premier League, Champions League, landsholdet, NBA, NFL, Wimbledon, OL, VM, EM, m.fl. Vores populære motiver er udvalgt af fans fra hele landet. Kollektionerne dækker noget for enhver smag – og udvalget bliver hele tiden større! Derudover producerer vi også custom made plakater, hvor vi genskaber lige præcis dét øjeblik du vil have. 

En moderne sportsplakat

Med THE PLAY® får du en moderne sportsplakat, der passer perfekt til hjemmet. Vores plakater er chancen for en sofistikeret og flot indretning, hvor manden i huset stadig kan være med. Værket er skabt i et tidløst design, der forankrer simpel geometri med stærke visuelle fortolkninger. Den nordiske minimalistiske stil genopfinder den traditionelle sportsplakat i et format, der visualiserer atleternes præstation og vækker fascination hos beskueren. 

Mange forskellige designs 

Vælg blandt et stort udvalg af stilrene designs med farver til enhver smag – hvad enten det er creme, lyseblå, pink eller sort. Alle motiverne kan desuden fås i håndlavede italienske egetræsrammer med ægte glas. Vælg mellem naturlig eg, sort og hvid. Fås i 40x40cm – nye størrelser tilføjes løbende. 

Vi tilbyder fri levering i hele Danmark til nærmeste pakkeshop. Leveringstid: 1-3 hverdage.

10 korte om sport generelt
  1. I 1894 cyklede Anna Kopchosky jorden rundt på 15 måneder – hun lærte først at cykle få dage før starten
  2. Dagen efter Ahn Jung-Kwan eliminerede Italien med Sydkorea til VM i 2002 blev han fyret fra sin italienske klub
  3. Blandt de 30 hurtigste tider på 100 meter sprint er blot 9 af disse opnået uden doping – alle Usain Bolts
  4. Michael Phelps har vundet flere OL-guldmedaljer end tilsammen 80% af alle lande, der nogensinde har deltaget
  5. Shaquille O’Neal har kun scoret ét eneste 3-point skud i hele sin basketball karriere
  6. Fodboldspilleren med flest officielle optrædener er brasilianske Rogerio Ceni med 1.127 kampe – han er også målmanden med flest mål: 131
  7. Det eneste hold, der nogensinde har vundet Champions League med udelukkende hjemlige spillere, er Celtic i 1967
  8. Rekorden for flest scorede mål i et kalenderår er 91 mål. Indehaveren hedder Lionel Messi
  9. Det hurtigste Premier League-mål scoret af en indskifter er Nicklas Bentners mål mod Tottenham i 2007 – efter blot 1.7 sekunder på banen
  10. Cristiano Ronaldo er opkaldt efter den amerikansk præsident Ronald Reagan
De største atleter gennem tiden

Igennem historien har sporten givet os utallige minder og været en evig kilde til beundring, fascination og forsamling. Sportens største legender har bidraget til myten om sport; de har ikke blot været ypperlige atleter, men også ikoner, idoler og politiske kæmper. Deriblandt kan nævnes Muhammed Ali, the greatest heavyweight champion of all time, som blev ansigtet på de sortes rettighedskamp i USA og som vandt sine titler i 60’erne og 70’erne blandt nogle af historiens bedste boksere; eller Pelé, der klassisk set betragtes som fodboldens bedste spiller med over 1.200 mål scoret og som førte Brasilien til 3 VM-triumfer i 1950’erne, 60’erne og 70’erne; eller Michael Jordan, basketballlegenden over dem alle, som dominerede en helt sport i mere end et årti med 6 NBA titler til følge. Derudover rummer sporten naturligvis utallige ikoniske atleter, som vi hylder i THE PLAY®.

Danske øjeblikke i sporten

Selvom Danmark er en lille nation, har vi sat nogle markante præg i sportshistorien: Danmarks EM-triumf i 1992 er en af de største sensationer nogensinde i international fodbold og stort set alle danskere, der oplevede sommeren ’92, kan huske hvor de befandt sig d. 26. juni, hvor Danmark besejrede de forsvarende verdensmestre fra Tyskland med 2-0; håndboldkvindernes monumentale sejre til VM, EM og 3 gange OL i perioden 1993-2004, der for alvor satte gang i en dansk æra i håndhold; og ikke mindst i atletikkens verden, hvor kenyansk-fødte Wilson Kipketer dominerede sporten i et helt årti, satte adskillige verdensrekorder på 800-meteren og fik Danmark på sejrsskamlen til blandt andet VM (guld, 1995 og 1997) og OL (sølv, 1996). Kipketer er historiens næsthurtigste mand på 800 meter udendørs, men en all-time greatest på 800 meter indendørs.